Smøgen 10, 3480 Fredensborg
Foreningen blev startet d. 18 november 1982, af en lille lokal gruppe lystfiskere som havde det til fælles, at de elskede fiskeriet på Esrum Sø.
Vores første formand, Søren Søgaard, startede op med så godt som ingenting, men foreningen har i de forløbne år vokset sig større og større og har i dag også en stor del medlemmer, der har havet som sit foretrukne domæne.
Igennem årene har Fred & Humle haft rigtig mange medlemmer og også haft en masse forskellige faciliteter og muligheder for vores medlemmer.
I dag er Fred & Humle stadig at finde i Esrum Sø hvor foreningens samlingssted er Sørup Havn, hvor alle hovedaktiviteter finder sted. Her ligger størstedelen af vore faciliteter, 5 topgejlede motorbåde og 1 El-båd. Udover søbådene råder foreningen over tre havbåde, to i Helsingør Nordhavn og en Rungsted Havn.
Vores formål er, fortsat, at udbrede lystfiskeriets glæder, samt at bruge den natur vi er så heldige at have til rådighed.