Mølleparken 251, 6240 Løgumkloster
Brede Å Lystfiskerforening råder over fiskeretten på ca. 40 km af Brede Å-systemet. Brede å har en god opgang af både laks og havørred. En bækørredbestand i fremgang og enkelte stalling. Man kan som medlem derfor dyrke et meget alsidigt åfiskeri.
Vi holder til i eget klubhus ved Løgumkloster, hvor fra de fleste aktiviteter udspringer, herunder en meget aktiv junior afdeling.
Foreningens primære formål er, at skabe de bedste muligheder for medlemmerne, til at kunne dyrke lystfiskeriet i Brede Å, med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i foreningen.
Foreningen har ingen begrænsning på hvem der kan være medlem, så har du lyst, er der stadig ledige pladser.
Foreningen er i 2017 blevet medlem af Gels-Å sammenslutningen, hvilket betyder at er man medlem af Brede Å har også adgang til sammenslutningens fiskevand i Gels-Å se venligst på http://www.gelsaa.dk/