Fredningsbælter langs de danske kyster

Screenshot 2022 09 16 At 11.14.58
tirsdag den 13. september 2022

Hvert år d. 16 september træder halvårsfredningsbælterne i kraft. I Danmark har vi helårs, halvårs og sær-fredningsbælter, der skal beskytte sårbare fiskebestanden. 

Udover fredningsbælter har vi i Danmark områder med fangstbegrænsning og samt andre restriktioner, der skal sikre gydninger, en sund bestand af fisk til gavn for lystfiskere og fisk. I midt marts ophører de halvårlige fredningsbælter og fra og med d. 16 september træder de igen i kraft. De halvårlige fredningsbælter gælder som hovedregel for vandløb med en udmunding mindre end 2 meter bred. 

 

Læs mere om fredningsbælter her

Helårligt fredningsbælte

En å der er over 2 meter bred ved udmundingen har et helårligt fredningsbælte. Fredningsbæltet er minimum 500 meter i radius fra udløb og der må ikke fiskes inden for de 500 meter.

 

Halvårligt fredningsbælte

En å der er under 2 meter bred ved udmundingen har ofte et halvårligt fredningsbælte. Fredningsbæltet er minimum 500 meter i radius fra udløb og der må ikke fiskes inden for de 500 meter i fredningsperioden.

 

Særligt fredningsbælte

De særlige fredningsbælter er ofte vandløb eller områder med særlige omstændigheder. Det kan være mindre vandløb med speciel fredningstid, fredninger, redskabsrestriktioner eller er en vigtig trækrute for vandrefisk.

 

Udvidet helårligt fredningsbælte

Et udvidet helårligt fredningsbælte ofte en udvidet helårsfredning hvor der gælder samme lov som ved et almindeligt helårligt fredningsbælte - dvs. ingen fiskeri i fredningsbæltet.

 

Fangstbegrænsning/Bag limit

Et område med fangstbegrænsning betyder, at man maksimalt må hjemtage et bestemt antal fisk, af en givet art, i et givet område. Denne restriktion skal sikre en bæredygtig bestand eller beskytte en sårbar art, i et udsat område.

 

Brug Fishing in Denmark App'en

I Fishing in Denmark App'en har du en hurtigt genvej til at se alle fredningsbælter i Danmark og ift. hvor du fysisk befinder dig. Du får sågar en alarm hvis du åbner app'en og befinder dig tæt på en fredning. 

I App'en vælger du menupunktet med kort - "Udforsk" - derefter skal du have laget "Fredningsbælter" slået til. De er slået til som standard når man installerer appen. Du kan altid trykke på et fredningsbælter og læse mere.  

Fredningsbælter