DSC 0530

Information og regler

Vil du fiske i Danmark, er der forskellige regler, du skal være opmærksomme på.

Mindstemål og fredninger

Gode links

På fiskeristyrelsens hjemmeside kan du finde alle informationer omkring mindstemål og fredningstider.

For en lang række fiskearter er der indført et mindstemål, og/eller en fredningstid i den periode, hvor fiskene er samlet for at gyde. Formålet er at sikre, at fiskene kan nå at gyde og derved opretholde en bestand.

Fisk, som bevæger sig fra vandløb ud i havet, skal kunne gøre det frit. Derfor er der fredningsbælter, hvor du ikke må fiske. Fredningsbælterne er der, hvor åer og bække løber ud i hav og fjorde. Det er altid en god idé at tjekke, om der måske er et fredningsbælte lige dér, hvor du kunne tænke dig at fiske.

 

 

DSC03892

Fredningsbælter

Inden du starter dit fiskeri, er det vigtig, at du har undersøgt fredningsbælterne i nærheden af fiskevandet.

Du kan se fredningsbælter via Fiskeristyrelsen, Fangstjournalen eller Fishing in Denmark appen

Fisketegn

For at fiske de fleste steder i Danmark kræver det et fisketegn. Fisketegnet giver dig ret til at fiske langs de danske kyster, ligeså meget som du har lyst til. Der er private fiskevande i Danmark, hvor fisketegnet ikke gælder, og her er det vigtigt at sætte sig ind i de særlige regler omkring dette.

Fisketegnsmidlerne

  • Udsætning af fisk - fx havørred og pighvar
  • Vandløbsrestaurering, som hjælper udviklingen af fiskebestande
  • Ny viden om fiskenes adfærd

Indtægterne fra salg af fisketegn går blandt andet til fiskepleje, udsætninger af fisk og vandløbsrestaurering. Fisketegnet gør os altså i stand til at hjælpe vores fisk til en bedre fremtid.

Du kan købe et årskort, ugekort eller dagskort, og det er unikt, at du som fisker kan fiske i det meste af Danmark med et enkelt fiskekort. I 2020 har der været fremgang i salget af fisketegn, og det er positivt, at flere vil ud at fiske, og dermed kommer der også flere penge ind til at hjælpe fiskene til bedre levevilkår. Så husk at købe fisketegn, og vær med til at hjælpe fiskene.

Du kan læse mere om dette på Fiskeristyrelsens hjemmeside.

DSC04382

Lystfiskeretik

Hvad er lystfiskeretik? Det kan være en jungle at finde rundt i rigtigt og forkert, når det handler om lystfiskeri. Her får du en række af de etiske spilleregler, som er vigtige at kende, når du færdes ved de mange danske fiskevande. 

Med respekt for naturen, grundejere og lystfiskere

I Danmark er vi mange lystfiskere, der aktivt bruger naturen - derfor er det vigtigt, at vi alle behandler natur og dyreliv med respekt samt tænker over vores opførsel ude ved vandet. Der er bekendtgørelser og love, der er med til at pege os i den rigtige retning, men der er også mange uskrevne regler omkring færdsel i naturen samt hensynstagning til ligesindede lystfiskere, samt de fisk vi fanger. De uskrevne regler kan være svære at forstå, da man ofte finder forskellige tolkninger af disse. Herunder er en liste med punkter, du skal huske på, når du som lystfisker skal begå dig ved fiskevandet.

 

Færdsel og hensyn

Hvor må jeg færdes

Hvor må jeg færdes? Vær altid sikker på, at du må fiske, hvor du befinder dig. Som udgangspunkt må du parkere på offentlige anviste parkeringspladser samt rabatter langs veje, hvis der er plads. Hold god afstand til private ejendomme og gå kun på stier og langs kysterne. 

Privat vej er privat, og derfor må du ikke køre ind selvom du ”bare” skal fiske. Her må du dog stadigvæk gå eller cykle til fiskevandet. En fordel ved at gå et stykke til fiskevandet kan være, at der ikke er andre. Du kan altid spørge en grundejer om du må parkere på hans grund eller krydse hans grund for at få adgang til fiskevand.

Vis hensyn

Vis hensyn - uanset hvor du fisker, er det altid en god ide at holde afstand og vise hensyn til andre medfiskere. Det kan variere, hvor meget plads den givne fisker vil have. Der kan være forskel fra kystfiskeri til fiskeri på en mole eller på en båd på havet. Men pas på hinanden og vis hensyn til de andre. Hvis du er i tvivl, så spørg lystfiskeren.

Ryd op efter dig selv

Ryd op efter dig selv i naturen. Efterlad din fiskeplads uden nogen tegn på, at du har været der. Har du selv skrald med, så tag det med hjem, og finder du skrald på fiskepladsen, så vis overskud, og tag det med på vejen. 

Nicklas 7

Håndtering

Hold altid fisken i vandet hvis den skal genudsættes. Et net med gummimasker kan være en stordel ved håndtering af fisk.

Håndtering af fisk

Håndtering af fisk

DTU's anbefaling omkring skånsom behandling og genudsætning af fisk

Håndtering af fisk, som du fanger, skal altid ske med respekt for fisken. Skal fisken hjemtages, så afliv den så hurtigt og skånsomt som muligt. 

Skal fisken genudsættes skal dette ske så skånsomt som muligt. Hold fisken i vandet, og tag krogen ud under vandet. Ved den rigtige håndtering har fisken en god chance for at overleve uden mén.

Farvede fisk

”Farvede fisk”, som lystfiskere ofte kalder dem, er altid kilde til diskussion blandt lystfiskere. Indtil datoen for fredningen må du gerne hjemtage farvede fisk. Her er det op til den enkelte fisker og vurdere, om den skal hjemtages. Når fisken er ”farvet” og på vej mod sit vandløb, så er den på en mission for at komme op og gyde. Derfor vil mange udsætte fisken igen, når den allerede er så tæt på sit mål.

Nedfaldsfisk

En nedfaldsfisk er en fisk, som har været oppe at gyde, og da den har brugt mange kræfter på gydningen, er den ofte tynd og mager og har dermed ikke særlig god spiseværdi. 

Det er en uskreven regel, at man genudsætter slanke nedfaldsfisk for at give dem en chance mere samt begrænse vores generelle hjemtagning af havørreder.

DSC04256