Det blev en skøn dag i dag ved Voldbæk, Brabrand. Alle vandstjerner var imponerede over det nye projekt med restaurering af bækken. Der blev udplantet gode vandplanter, først og fremmest vandranunkler, dernæst brøndkarse og lidt smalbladet mærke.
Man kan kun blive glad under låget ved oplevelsen af Aarhus Kommunes og Naturstyrelsens fantastiske projekt -og ikke mindst ved samværet med meget entusiastiske frivillige vandstjerner. Vi ser frem til opgang af mange gydefisk, og at de mange gydestryg tages i brug allerede her det første år. Stor tak til alle deltagere.