DSC07470

Fase 1: Opstart

Guide til vandplejeprojekter

Vælg et vandløb

Der findes utallige vandløbsstrækninger i Danmark, som kan forbedres ved en beskeden indsats. Som lystfisker kender man måske til vigtige gydeområder, der kan forbedres. Mange små bække er eller kan blive vigtige gydevandløb for havørred m.m., hvis de hjælpes lidt på vej med en restaurering. I første omgang handler det om udvælge vandløb og egnede strækninger, hvor et vandplejeprojekt kan gennemføres.

Kommunen er vandløbsmyndighed og kender ofte til relevante vandløb og strækninger, hvor frivillige vandplejefolk kan forbedre vandløbene ved en restaurering. Derfor bør vandplejefolk og kommunens vandløbsmedarbejdere mødes jævnligt for at inspirere hinanden. Man kan udvælge vandløb på basis af:

  • DTU Aquas ’Planer for fiskepleje’ som indeholder konkrete forslag til restaureringstiltag https://www.fiskepleje.dk/vandloeb/udsaetning/oerred
  • ’Ørredkortet’ fra DTU Aqua viser bl.a. bestandene af ørredyngel fra gydning i danske vandløb, og hvor store de er. Check eksempelvis for de orange og gule prikker som viser, at der er gydning, men ikke yngel nok. Man kan også vurdere de grønne prikker – kan disse steder forbedres yderligere? https://www.fiskepleje.dk/vandloeb/oerredkort.

Miljøstyrelsens ’Forslag til indsatsprogram for vandområdeplaner 2021-2027’ viser tilstand og forslag til indsatsområder for vandløb. Dette materiale er særligt målrettet til brug i kommunerne og viser, hvor Miljøstyrelsen har udpeget et behov for indsatser. Brug materialet til at få overblik over fiskebestandenes tilstand (se ’risikovurderingen’), og hvor der er foreslået vandplanprojekter til forbedring af vandløbenes tilstand (se ’indsatsprogram’): http://miljoegis.mim.dk/spatialmap?profile=vandrammedirektiv2019_indsatser_grunddata

Vælg en strækning

Nu skal de helt præcise strækninger vælges i et konkret vandløb. Det kræver en konkret besigtigelse af vandløbet, herunder at lodsejeren giver tilladelse til, at man færdes ved vandløbet.

Kig særligt efter:

  • Kan man komme ned til vandløbet med maskiner, eller kan grus og sten evt. udlægges direkte fra en lastbil med grab? 1 m3 gydegrus vejer nemt 1½ ton, og sten er meget tunge - så det er meget nemmere, hvis man kan udlægge materialet med maskiner.
  • Undgå at lave gydebanker på dybe strækninger, da ynglen skal kunne overleve på lavt vand (<20 cm).
  • Gydebanker virker ikke, hvis vandet står stille eller løber for langsomt. Er der gode faldforhold (rask strøm) på en strækning, er der mindre risiko for at en gydebanke vil sande til. Desuden vil stuvningen af vand oven for gydebanken blive afviklet over en kortere strækning, end hvor faldet er lavt. Men faldet og vandets hastighed kan også være så stort, at gydegruset skyller væk, eller fiskeæggene skyller ud af gruset efter gydningen.
  • Er der drænudløb eller andre vandstandsfølsomme ting opstrøms eller på den strækning, hvor man vil udlægge gydegrus m.m.? Vælg vandløbsstrækninger, hvor afvandingen ikke forringes af projektet.
  • Spærringer – ved små opstemninger og rørlægninger under veje, hvor der er et lille styrt, er det ofte nemt at lave projekter, der kan have stor betydning. Kan spærringen fjernes helt eller kan vandstanden nedenfor hæves med udlægning af grus og sten, så faldet udjævnes uden at stuve vandet op opstrøms?

Et relevant projekt

  • Et forslag til restaurering er allerede beskrevet i en ’Plan for fiskepleje’ eller
  • Ørredkortet viser, at der mangler ørredyngel fra gydning på strækningen
  • Strækningen er ikke omfattet af et vandplan projekt, dvs. at det ikke kan forventes, at kommunen skal gennemføre et projekt
  • Der skal være lavt vand og et passende fald på strækningen, så ynglen kan overleve. Se mere om dette i DTU Aquas vejledning og film (link til boks)

Dialog med lodsejer

Når et passende projekt er fundet, er det en god ide at lodde stemningen både blandt lodsejerne og hos kommunen, inden der investeres for mange timer i projektet.

Kan lodsejerne gøres interesseret i projektet? En god dialog er vigtig, så inviter på tur langs vandløbet. Forklar hvad projektet går ud på - at forbedre de miljømæssige forhold uden, at det går ud over afvanding af marker - og lad lodsejerne deltage aktivt i planlægningen, f.eks. ved at fortælle om drænudløb, adgangsveje og andre oplysninger, som f.eks. vedligeholdelsespraksis eller gamle kendelser på vandløbet. Er man heldig har lodsejeren måske endda en stak marksten eller en rendegraver eller traktor stående, som han vil bidrage med til projektet. Er der omvendt modstand fra ejerne lige fra start, gør man ofte klogt i at se sig om efter et andet projekt.

Det kan være svært at finde frem til en lodsejer, men på www.ois.dk kan man zoome direkte til den ønskede matrikel og klikke på kortet, så kommer ejerens navn og adresse frem. Ud fra dette kan man så finde et telefonnummer via KRAKs vejviser, www.krak.dk

Gode erfaringer

  • Gå ikke langs vandløbet uden tilladelse
  • Lav et tidligt projektforslag
  • Etablér en god dialog med lodsejeren.
  • Vær tålmodig og hav forståelse for lodsejerens situation
  • Hav en klar ide om, hvad man ønsker at lave, når du indleder dialogen med lodsejeren

Dialog med kommunen

Ser kommunen nogen problemer i projektet? Kommunen kan hjælpe med oplysninger om vandløbet; er det privat eller offentligt, og er der evt. lovgivningsmæssige forhold, som kan give problemer senere i forløbet. Kommunen kan måske også hjælpe med en tilladelse til, at man må færdes langs med vandløb for at finde egnede steder til restaurering, tælle brugte gydepladser etc. Desuden vil det ofte være muligt at trække på kommunens erfaringer fra andre projekter, få hjælp til at udarbejde en ansøgning og få det nødvendige kortmateriale, en kopi af vandløbsregulativ etc. Desuden kan det tænkes, at kommunen kan hjælpe med finansiering af f.eks. maskintimer.

Overvej at afholde jævnlige møder med kommunen som en del af det løbende arbejde med at vælge projekter. Det kan være et årligt møde, hvor I sammen drøfter prioriteringer og hvordan der kan samarbejdes på en måde, så det er til fordel for alle involverede – måske kan frivillige f.eks. bidrage til vandplanprojekter ved at kontakte lodsejere etc., som man måske kender i forvejen. Et tillidsfuldt samarbejde med kommunens vandløbsmedarbejdere er vigtigt, og jævnlig kontakt reducerer risikoen for, at I arbejder med projekter, som det af den ene eller anden grund ikke er relevant eller muligt at gennemføre.

Hvem gør hvad

Der er flere måder at organisere vandplejearbejdet. Der findes regionale vandplejeteams – såsom de såkaldte ’grusbander’. Mange større foreninger har egne vandplejeudvalg og nogle gange er det enkelt personer som trækker læsset. Uanset hvordan arbejdet er organiseret er det vigtigt både med gejst omkring de enkelte projekters udførelse og at der er personer, der er klar til at tage det lange træk med at planlægge projekter og stå for den løbende dialog med lodsejere og kommune.

Det er erfaringen:

  • At det er vigtigt med en klar rollefordeling, så lodsejeren og kommunen ved hvem de taler med
  • At det er effektivt at have én tovholder gennem forløbet, fra opstarten til projektet er gennemført
  • At tovholderen skal være stærk til dialogen med lodsejeren, kommunen og de frivillige
  • At tovholderen skal have en gruppe omkring sig til at uddelegere opgaver til

Tovholderen

Tovholderen ved frivillige vandplejeprojekter er en multikunster

  • Opstartsfasen: Skal danne tillidsfulde relationer, som er til gavn for alle parter
  • Planlægningsfasen: Skal lægge en klar plan og indhente tilladelser
  • Gennemførelsesfasen: Være en tydelig sjakbajs, der leder arbejdet og motiverer de frivillige
  • Opfølgningsfasen: Være vedholdende og sikre at der følges op.