Nedergårdsvej 4, 8881 Thorsø
Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet blev oprettet i 1998. Organisationen byggede videre på en styregruppe, der blev etableret i 1987 med henblik på at reetablere laksebestanden i Gudenåen samt etablere en bæredygtig lysfiskerturisme.
Den oprettede styregruppe tilbage i 1987 var ikke en organisation, som kommuner, foreninger og privatpersoner kunne samles om. Derfor tog nogle af folkene bag styregruppen fra 1987 initiativ til dannelsen af Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet. Intentionen var (og er) at skabe bred opbakning til målet om, at gøre Gudenåen selvreproducerende for ørreder og laks.
Lakseprojektet i Gudenåen blev i sin tid startet af Randers Kommune på initiativ fra lokale lystfiskere og politikere. På Brusgård Produktionshøjskole blev der bygget et recirkuleret opdrætsanlæg som en del af produktionshøjskolen. Dengang var lakseprojektet bl.a. et aktiveringsprojekt for unge i Randers Kommune, hvorfor kommunen finansierede driften og dermed udsætningerne.
I 1990 begyndte de første lakseudsætninger i Gudenåen. Lakseprojektet var fra starten primært baseret på smoltudsætninger. I 1997 blev Produktionshøjskolen flyttet ind til Randers og opdrætsanlægget på Brusgård overgik til den nystiftede fond FOS-Laks i dag Danmarks Center for Vildlaks, DCV.
For at kunne nå det overordnede mål om at gøre Gudenåen selvreproducerende for ørreder og laks arbejder Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet også for frie passageforhold for fiskenes vandring fra Kattegat til Silkeborg. Herunder også fri passage ved Tangeværket, som efterhånden er den eneste spærring tilbage i Gudenåen.
Se Indberettede Laksefangster: https://gudenaasammenslutningen.dk/?side=fangstliste
Dagkortsalg til de respektive foreningers fiskevande:
https://gudenaasammenslutningen.dk/?side=kob_dagkort
Husk også, at du skal have et Lystfisketegn fra Fiskeristyrelsen!
DK - Lystfisketegn for fiskeri i Danmark
https://fisketegn.fiskeristyrelsen.dk/fisketegn/common/setLocale.do?language=dk