Selvom det kan føles irriterende at vade i og gå på sten langs kysten, så det ofte en god indikator for, at der er optimale bundforhold for havørreden og dens fødeemner. Alt fra rullesten til store granitsten giver skjul for tanglopper, rejer og småfisk. Er der bølger, bliver disse fødeemner nemt hvirvlet op i vandsøjlen. En stenbund kan være god året rundt, men særligt i de kolde måneder med få fødeemner på det dybere vand. Stenbund med god dybde tiltrækker også andre rovfisk som torsk og hornfisk.
De mudrede og bløde bunde ser man ofte i vige, fjorde og brakke områder, hvor udløb fra åer eller afvandingskanaler har transporteret sediment over mange år. På de rigtige tidspunkter af året kan disse områder byde på et fantastisk fiskeri. Fra sent efterår til forår vil de bløde bunde være steder, hvor f.eks. havørreden nemt kan finde føde i form af børsteorm, kutlinger og rejer, da denne type bund holder godt på varmen om vinteren.
Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.
Denne vandplante giver et suverænt skjul for de små fødeemner, og samtidig ilter de vandet omkring, hvilket giver gode vilkår for småfisk, rejer og tanglopper. Ålegræsset bliver også brugt som hvilested for havørreden, når den trækker langs kysterne og især i det sene efterår, hvor ørrederne er på vej mod åen.
Når kystlinjen slår et markant knæk og/eller danner en form for rev eller tange, kalder vi det en pynt. Som på et rev vil der på pynter ofte være mere strøm, da vandmasserne her bliver presset forbi. Det giver et stort vandskifte og dermed en god indikator for en havørredplads. En pynt kan have meget dybt vand under land og giver anledning til fiskeri efter flere arter og et godt fisker i de varme måneder, hvor vandtemperaturen er høj.