skraafoto-N.jpg
skraafoto-S.jpg
skraafoto-E.jpg
skraafoto-W.jpg
skraafoto-T.jpg

En god havørredplads fra det tidlige forår og frem. Der fiskes over en lækker leopardbund, og ålegræs. Jo længere vestpå man kommer, jo mere ændrer bunden sig markant til store sten og tangskove. Stedet er velegnet til fluefiskeri.

Husk fredningsbælte ved Madebæk.

Der parkeres på parkeringspladsen på Vognkærvej lige overfor FDF lejren.

Bundforhold
Strømvand

En fiskeplads med strøm og god vandgennemstrømning er altid en magnet i de varme måneder, hvor pladser af denne type vil være mere iltrige. Strømvand holder på mange fødeemner, der bliver taget med strømmen og dermed tiltrækker rovfiskene. Strømvand kan være godt året rundt og særdeles i kombination med rev, pynter og banker.

Revlekyst

Revlekysten kendetegner sig ved skiftede vanddybder, hvor revlerne ofte er af sand, der samles mellem de dybere partier. Disse kysttyper kan være spændende at udforske, og især når der er store udsving i tidevand. De dybe partier mellem revlerne kalder vi badekar, og alt efter vandstand vil rovfiskene vandre over revlerne og trække i og langs med badekarret. Om foråret, hvor vandtemperaturen er stigende, vil man kunne opleve et spændende fiskeri efter havørreden mellem disse revler.

Pynt

Når kystlinjen slår et markant knæk og/eller danner en form for rev eller tange, kalder vi det en pynt. Som på et rev vil der på pynter ofte være mere strøm, da vandmasserne her bliver presset forbi. Det giver et stort vandskifte og dermed en god indikator for en havørredplads. En pynt kan have meget dybt vand under land og giver anledning til fiskeri efter flere arter og et godt fisker i de varme måneder, hvor vandtemperaturen er høj.

Mudderbund

De mudrede og bløde bunde ser man ofte i vige, fjorde og brakke områder, hvor udløb fra åer eller afvandingskanaler har transporteret sediment over mange år. På de rigtige tidspunkter af året kan disse områder byde på et fantastisk fiskeri. Fra sent efterår til forår vil de bløde bunde være steder, hvor f.eks. havørreden nemt kan finde føde i form af børsteorm, kutlinger og rejer, da denne type bund holder godt på varmen om vinteren.

Sandbund

På mange fiskepladser ser man større arealer med sandbund, og det sker ofte, at kystfiskeren springer disse områder over, da de ikke ser ud af meget. Vær opmærksom på, at mange småfisk som tobiser og brislinger tit trækker over sandbunden, og de har havørreder og andre rovfisk i hælene. Dage med bølger, uklart vand eller dæmpet lys kan man sagtens finde rovfisk på disse områder. De sandede områder langs med dybere vand eller tæt på mørke områder kan være en rigtig havørred-magnet.

Ålegræs

Denne vandplante giver et suverænt skjul for de små fødeemner, og samtidig ilter de vandet omkring, hvilket giver gode vilkår for småfisk, rejer og tanglopper. Ålegræsset bliver også brugt som hvilested for havørreden, når den trækker langs kysterne og især i det sene efterår, hvor ørrederne er på vej mod åen.

Blæretang

Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.

OBS

Du skal have et gyldigt fisketegn for at fiske her. Køb dit fisketegn via nedenstående link.

Sæson

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec

Sæson er kun vejledende og man skal altid læse op på fredningstider for de enkelte arter og fiskepladser.

Arter

Havørred
Hornfisk

Vejrudsigt

Bedømmelse

0,0

0 anmeldelser

5
4
3
2
1

Bedøm denne fiskeplads

Del din oplevelse med andre