En meget kendt fiskeplads, der kan være utrolig givende om vinteren og i efteråret. Pladsen huser ofte mange fisk, der er på træk til åen. Ofte går fiskene meget tæt på land, op af sivskoven, så husk at fiske det kystnære vand grundigt. Vadning kan være svært pga. mudret bund.
OBS. på fredningen ved Elsted Bæk.
Mudderbund
De mudrede og bløde bunde ser man ofte i vige, fjorde og brakke områder, hvor udløb fra åer eller afvandingskanaler har transporteret sediment over mange år. På de rigtige tidspunkter af året kan disse områder byde på et fantastisk fiskeri. Fra sent efterår til forår vil de bløde bunde være steder, hvor f.eks. havørreden nemt kan finde føde i form af børsteorm, kutlinger og rejer, da denne type bund holder godt på varmen om vinteren.
Blæretang
Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.
Ålegræs
Denne vandplante giver et suverænt skjul for de små fødeemner, og samtidig ilter de vandet omkring, hvilket giver gode vilkår for småfisk, rejer og tanglopper. Ålegræsset bliver også brugt som hvilested for havørreden, når den trækker langs kysterne og især i det sene efterår, hvor ørrederne er på vej mod åen.
Du skal have et gyldigt fisketegn for at fiske her. Køb dit fisketegn via nedenstående link.