Gniben er Vestsjællands nordligste spids, og strømmen rundt om spidsen kan være voldsom.
En fiskeplads med strøm og god vandgennemstrømning er altid en magnet i de varme måneder, hvor pladser af denne type vil være mere iltrige. Strømvand holder på mange fødeemner, der bliver taget med strømmen og dermed tiltrækker rovfiskene. Strømvand kan være godt året rundt og specielt i kombination med rev, pynter og banker. Der fiskes typisk en time før og efter vandskiftet.
Der er en del blæretangsbælter, store sten som ofte vil holde på havørred. Fiskene viser sig ofte i overfladen når de er på træk eller kommer ind for at jage tobis, rejer og tanglopper. Natfiskeri er også en mulighed i de varme måneder.
Du vil også kunne være heldig at støde på makrel og torsk i sommerhalvåret. Bemærk at der kan være et stort antal af hugvillige fjæsing i sommermånederne, så husk en tang til afkrogning.
Vær opmærksom på at vadefiskeri på revet kan være meget svært. Vær OBS på færgebølger.
Rev
Formationer af sten, grus eller sand dannet af strøm, vind og vejr danner en sammenpresset og løftet havbund, hvilket giver optimale forhold for fisk. På disse rev er der ofte stor vandgennemstrømning. Det er tit dybere på siden af et rev, og det gør, at strømmen tit vil være stærkere der. Stimer af mindre fisk huserer tæt på rev for at jage, da de små fødeemner bliver hvirvlet rundt i strømmen. I hælene på dem kommer havørrederne og de andre rovfisk. Rev er helårspladser og optimale stoppesteder for havørreder, når den trækker. Det kan godt betale sig at bruge mere tid end normalt på sådan en type plads.
Pynt
Når kystlinjen slår et markant knæk og/eller danner en form for rev eller tange, kalder vi det en pynt. Som på et rev vil der på pynter ofte være mere strøm, da vandmasserne her bliver presset forbi. Det giver et stort vandskifte og dermed en god indikator for en havørredplads. En pynt kan have meget dybt vand under land og giver anledning til fiskeri efter flere arter og et godt fisker i de varme måneder, hvor vandtemperaturen er høj.
Stenbund
Selvom det kan føles irriterende at vade i og gå på sten langs kysten, så det ofte en god indikator for, at der er optimale bundforhold for havørreden og dens fødeemner. Alt fra rullesten til store granitsten giver skjul for tanglopper, rejer og småfisk. Er der bølger, bliver disse fødeemner nemt hvirvlet op i vandsøjlen. En stenbund kan være god året rundt, men særligt i de kolde måneder med få fødeemner på det dybere vand. Stenbund med god dybde tiltrækker også andre rovfisk som torsk og hornfisk.
Blæretang
Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.
Ålegræs
Denne vandplante giver et suverænt skjul for de små fødeemner, og samtidig ilter de vandet omkring, hvilket giver gode vilkår for småfisk, rejer og tanglopper. Ålegræsset bliver også brugt som hvilested for havørreden, når den trækker langs kysterne og især i det sene efterår, hvor ørrederne er på vej mod åen.
Strømvand
En fiskeplads med strøm og god vandgennemstrømning er altid en magnet i de varme måneder, hvor pladser af denne type vil være mere iltrige. Strømvand holder på mange fødeemner, der bliver taget med strømmen og dermed tiltrækker rovfiskene. Strømvand kan være godt året rundt og særdeles i kombination med rev, pynter og banker.
Læs mere om lystfiskeri på Sjælland
Du skal have et gyldigt fisketegn for at fiske her. Køb dit fisketegn via nedenstående link.