Esrum Sø ligger i Nordsjælland nær Hillerød og helt op af Fredensborg. Esrum Sø er Danmarks vandrigeste sø målt på volumen, og Danmarks næststørste sø målt på overfladeareal. Søen har en klassisk form med stejle skrænter og et stort jævnt bundareal på omkring 20 meters dybde.
Areal: 1729 ha.
Middeldybde: 13,5 m
Maks. dybde: 22,5 m
Esrum Sø er kendt for en god bestand af rigtig store aborrer. Der er gennem tiden hvert år blevet fanget aborrer over de magiske 2 kg. Men også fiskeriet efter store gedder kan være årsag til en fisketur i Esrum. En anden spændende fisk man kan prøve kræfter med i Esrum Sø er søørred. Udover disse arter findes diverse fredsfisk i søen.
Store dele af Esrum Sø er lejet ud til en række lystfiskerforeninger. Dem kan du finde under foreninger længere nede på siden. På deres websites kan man købe dagskort, ligesom man med fordel kan melde sig ind i foreningen og læse mere om fiskeriet og regler for dette.
For at fiske i danske søer, kræves det statslige fisketegn. Derudover, skal du muligvis have et fiskekort, medlemskab af en lystfiskerforening eller en tilladelse fra ejeren.
Sæson er kun vejledende og man skal altid læse op på fredningstider for de enkelte arter og fiskepladser.
0 anmeldelser
Del din oplevelse med andre