En kyststrækning med klinter og skrænter byder på varierede bundforhold med store sten, rev og banker. Gennem mange millioner år har havet arbejdet sig ind i klinterne og dannet bundforhold, der danner rammer for et godt fiskeri. Ofte vil disse stræk have en god, jævn dybde, hvilket giver optimale forhold for småfisk og andre fødeemner i et stort område langt ud fra kysten.
Når kystlinjen slår et markant knæk og/eller danner en form for rev eller tange, kalder vi det en pynt. Som på et rev vil der på pynter ofte være mere strøm, da vandmasserne her bliver presset forbi. Det giver et stort vandskifte og dermed en god indikator for en havørredplads. En pynt kan have meget dybt vand under land og giver anledning til fiskeri efter flere arter og et godt fisker i de varme måneder, hvor vandtemperaturen er høj.
Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.
Denne vandplante giver et suverænt skjul for de små fødeemner, og samtidig ilter de vandet omkring, hvilket giver gode vilkår for småfisk, rejer og tanglopper. Ålegræsset bliver også brugt som hvilested for havørreden, når den trækker langs kysterne og især i det sene efterår, hvor ørrederne er på vej mod åen.
Når muslinger fæstner sig på havbunden, er det ofte steder med strøm og god vandgennemstrømning, så der kommer næringsstoffer og fødeemner til dem. Muslinger er en god indikator for liv, og det er ofte omkring dem, at man finder jagende havørreder. Udover at muslingerne danner banker og rev, der giver levevilkår for andre fisk, så renser de også vandet, og det har en stor betydning for vandkvalitet og fauna ved kysterne.