Boeslum

Fiskepladser med dybt vand giver mulighed for mange arter samt flere former for fiskeri. Om sommeren kan det dybe vand være flere grader koldere end det lave, kystnære vand. Dette kan tiltrække rovfisk, der trives bedst i koldt vand. Om vinteren kan det have samme effekt, da det dybe vand er varmere end overfladevandet.

Selvom det kan føles irriterende at vade i og gå på sten langs kysten, så det ofte en god indikator for, at der er optimale bundforhold for havørreden og dens fødeemner. Alt fra rullesten til store granitsten giver skjul for tanglopper, rejer og småfisk. Er der bølger, bliver disse fødeemner nemt hvirvlet op i vandsøjlen. En stenbund kan være god året rundt, men særligt i de kolde måneder med få fødeemner på det dybere vand. Stenbund med god dybde tiltrækker også andre rovfisk som torsk og hornfisk.

På mange fiskepladser ser man større arealer med sandbund, og det sker ofte, at kystfiskeren springer disse områder over, da de ikke ser ud af meget. Vær opmærksom på, at mange småfisk som tobiser og brislinger tit trækker over sandbunden, og de har havørreder og andre rovfisk i hælene. Dage med bølger, uklart vand eller dæmpet lys kan man sagtens finde rovfisk på disse områder. De sandede områder langs med dybere vand eller tæt på mørke områder kan være en rigtig havørred-magnet.

Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.

Høfder eller bølgebrydere er som regel menneskeskabte. En stenhøfde holder ofte på fødeemner og danner levesteder for vandplanter. Når bølger og strøm rammer høfderne, dannes der dybe partier på siderne af dem, og de kan hvirvle fødeemner op i vandsøjlen til fordel for de jagende rovfisk.