skraafoto-N.jpg
skraafoto-S.jpg
skraafoto-E.jpg
skraafoto-W.jpg
skraafoto-T.jpg

Strækket ved dæmningen er ret fladt vand. Der fiskes på østsiden af dæmningen, over sandbund med spredte sten. Mest givende ved højvande, da vandet er ret lavt. Området er meget populært i hornfiskesæsonen, og er specielt oplagt for familier, der vil have en god oplevelse med de lange næbbede fisk.

Bundforhold
Mudderbund

De mudrede og bløde bunde ser man ofte i vige, fjorde og brakke områder, hvor udløb fra åer eller afvandingskanaler har transporteret sediment over mange år. På de rigtige tidspunkter af året kan disse områder byde på et fantastisk fiskeri. Fra sent efterår til forår vil de bløde bunde være steder, hvor f.eks. havørreden nemt kan finde føde i form af børsteorm, kutlinger og rejer, da denne type bund holder godt på varmen om vinteren.

Ålegræs

Denne vandplante giver et suverænt skjul for de små fødeemner, og samtidig ilter de vandet omkring, hvilket giver gode vilkår for småfisk, rejer og tanglopper. Ålegræsset bliver også brugt som hvilested for havørreden, når den trækker langs kysterne og især i det sene efterår, hvor ørrederne er på vej mod åen.

Blæretang

Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.

Sandbund

På mange fiskepladser ser man større arealer med sandbund, og det sker ofte, at kystfiskeren springer disse områder over, da de ikke ser ud af meget. Vær opmærksom på, at mange småfisk som tobiser og brislinger tit trækker over sandbunden, og de har havørreder og andre rovfisk i hælene. Dage med bølger, uklart vand eller dæmpet lys kan man sagtens finde rovfisk på disse områder. De sandede områder langs med dybere vand eller tæt på mørke områder kan være en rigtig havørred-magnet.

Lavvandet

Lavvandede områder kan være store jagtmarker for rovfisk, da vandet her bliver varmet hurtigere op end på dybere vand . Når sol og varme kommer i det tidlige forår er det ofte her, man ser de første fødeemner blomstre op. Når tidevandet står højt, så er det med at være på pladsen.

OBS

Du skal have et gyldigt fisketegn for at fiske her. Køb dit fisketegn via nedenstående link.

Sæson

Jan
Feb
Mar
Apr
Maj
Jun
Jul
Aug
Sep
Okt
Nov
Dec

Sæson er kun vejledende og man skal altid læse op på fredningstider for de enkelte arter og fiskepladser.

Arter

Havørred
Hornfisk

Vejrudsigt

Bedømmelse

0,0

0 anmeldelser

5
4
3
2
1

Bedøm denne fiskeplads

Del din oplevelse med andre