Fiskeplatformen er 12 meter lang og 2,5 meter bred og er placeret yderst på Østmolen. Den er let tilgængelig – selv for gangbesværede, da der er etableret en rampe fra fortovet. Der er desuden anlagt parkeringsplads umiddelbart bagved og små cykelstativer for enden af cykelstien, så lystfiskere kan ankomme både til fods, på cykel og i bil.
Fiskepladsen findes for enden af Færgevej, hold til højre ved Molslinjen. Her fanges småtorsk, sej og de gængse sæsonfisk som sild, makrel og hornfisk. Der fanges også havørred her.
Du skal have et gyldigt fisketegn for at fiske her. Køb dit fisketegn via nedenstående link.
Sæson er kun vejledende og man skal altid læse op på fredningstider for de enkelte arter og fiskepladser.
0 anmeldelser
Del din oplevelse med andre