Fiskepladser
Fiskeguide
Foreninger og vandpleje
Information og regler
Udforsk Danmark
Langs den jyske vestkyst, hvor bølgerne brækker og vinden suser – findes et fiskeri, de færreste har stiftet bekendtskab med
Ha’ respekt for havet! På dage med hård vind og bølger, kan det være decideret uforsvarligt at fiske/vade på vestkysten. Tjek derfor altid vind og vejr, inden du begiver dig mod fiskepladsen. Pålandsvind kan desuden gøre strandene vanskelige at fiske, med grumset vand og drivende tang.
De fleste forbinder de lange hvide sandørkener langs vestkysten med sommerhus, solskin og badeferie. Men under det bløde sand, ligger store rovfisk på lur!
Pighvarren jager langs de sandede revler, helt inde hvor bølgerne knækker over vadestøvlerne. I det sene forår, indfinder pighvarren langs kysten, for at spise tobis og andre småfisk, der har forvildet sig ind i brændingen efter føde.
Der er store kræfter på spil, når Vesterhavet raser i det foråret!
Småfisk og krebsdyr der har spist plankton langs kysten, kan blive fanget af de hårde strømme, for dernæst at blive banket mod bunden i brændingen.
Det er lige præcist det scenarie pighvarren ligger under bølgerne og venter på. Småfisk og anden føde, driver livløst lige hen over pighvarrens store gab, uden den behøver at bruge energi på at opsøge føden!
Fiskeriet efter pighvar kan dyrkes langs hele den jyske vestkyst. Dog er der områder, der ofte holder flere fisk end andre.
Kendte områder som Henne Strand, Blåvand Fyr og Grærup Strand – er ”sikre” pladser, i sæsonen. Det kan dog godt betale sig at finde sine egne pladser, da de nævnte ofte huser mange lystfiskere i gode perioder.
Brug Google Maps til at finde dine egne pladser. Områder med gode sandrevler og grusbund langs land, er gode bud. Desuden er revlegennembrud altid gode at afsøge for fisk.
Pighvarfiskeri kan dyrkes under de fleste vind- og vejrforhold. Dog er fiskeriet lettere og langt mere behageligt, under fralandsvind eller ved rolige vindforhold.
Erfarne pighvarfiskere forsøger desuden at time deres fiskeri med højvandet. Jo højere vand, jo flere fisk – plejer de gerne at sige.
Pålandsvind over 5 sekundmeter er ofte resulterede i uklart vand og tang i vandet. Tjek derfor altid forholdene, inden du begiver dig til fiskepladsen.
Fiskeriet starter i april/maj og slutter i oktober måned. De første og sidste måneder i sæsonen, er ofte de bedste.
Fiskeriet efter pighvar er ikke noget der kræver du tømmer opsparingen, for at købe nyt grej. Fiskeriet foregår tæt på hvor du vader, og lange kast er derfor sjældent nødvendige. En standard 9’ spinnestang med en kastevægt på 20-50g er fortrinlig til dette fiskeri. Årsagen til det lidt kraftigere grej, er ikke at pighvarren tager lange tunge udløb.
Husk at skylle dit grej efter hjemkomst. Saliniteten er ekstra høj langs vestkysten og de store mængder salt, samt det finkornede sand - kan hurtigt slå dit lækre spinnehjul ihjel, hvis du ikke tager dig dine forholdsregler.
Fiskeri med naturlige agn kan have sine udfordringer, med at holde agnen på krogen i bølgerne. En agn-elastik eller lign. som man kender det fra geddefiskeriet, er derfor et godt værktøj til at sparre på sin madding.
Derimod fordi store individer har det med at suge sig godt fast til bunden, når de føler modstand. En stivere stang er derfor at foretrække, da den kan ”løfte” pighvarren fri fra bunden.
Spinnehjulet er et str 3000-4000, med en fletline på 0,20 mm. eller nylon 0,45 mm.
Fiskeri med naturlige agn, er næsten altid det mest effektive. Døde tobis i hele eller halve, er klart det bedste agn. Men hvis ikke det er muligt at skaffe er strimler af makrel, hornfisk eller fladfisk også gode agn. GULP! Tobis har også bevist sit værd, til de flade krigere.
Fiskestrimlen agnes på en trekrog. Pighvarren er ikke den eneste fisk der jager i brændingen og man vil ofte fange små skrubber, rødspætter og lign, på det samme tackle.
Ønsker man at minimere mængden af bifangster, kan det godt betale sig at fiske med en stor trekrog. Personligt bruger jeg en str. 1/0-3/0.
Pighvarren har et enormt gab, og kan snildt gabe over de store trekroge. Desuden gør de store kroge også, at mindre pighvarre ikke kan sluge agnen fuldstændigt og genudsætning er derfor nemmere og langt mere skånsomt.
Det praktiske fiskeri er nemt og kræver ikke præcise eller lange kast. Det mest effektive er at placere sig, hvor bølgerne knækker og kaste parallelt med kysten. (Såfremt forholdene tillader det!)
Når der er pighvar langs den jyske vestkyst, kan de ankomme i ret store antal. På dage med godt fiskeri, er det ikke unormalt at man træder på indtil flere fisk, på en fisketur!
Ønsker man at hjemtage de fisk man træder på, er det blot at bukke sig ned og ta en tommelfinger gennem gællerne på fisken og hive den op. Du bliver overrasket over hvor store fisk der kan ligge i sandet, lige ved siden af dig.
Lad kraften fra bølgerne, føre agnen i en let bue imod kysten. Samme princip, som når man fisker nedstrøms i en å. Man lader strømmen og kraften fra bølgernes nedslag føre agnen hen over fiskepladsen. Det er vigtigt at holde kontakt til sin agn og være opmærksom!
Pighvarren mærkes tydeligt, ved at din agn bare stopper kontant op. Når man mærker stoppet, kan man forsigtigt stramme sin line op og give modhug.
Det kan godt betale sig at vente et par sekunder inden krogen sættes, så fisken har tid til at sluge agnen ordentligt. Vægten på blinket/loddet, er alt efter strøm og vindforhold. Jo stærkere strøm – jo tungere agn skal der til, for at holde din madding ved bunden.
Klassiske Patenoster-rigs, hvor loddet er byttet ud med en kastepirk eller et blink – er populære valg til pighvar. Dog skal pirken/blinket ikke være tungere, end at strømmen kan flytte på dit rig.
På dage med hård vind, kan fiskeriet ikke dyrkes parallelt med kysten. På disse dage kastet agnen vinkelret på kysten og fiskeriet dyrkes afsøgende, med langsom indspinning.
En typisk pighvar fra vestkysten
Hvis du er i tvivl om, hvornår pighvarren er at finde langs kysten i foråret, så find et kastanjetræ i nærheden af hvor du bor! Når træet springer ud i foråret, er pighvarren igen at finde på revlerne.
