Eksperttips laks i åen med flue

Laksefiskeriet i Danmark er så godt, at lystfiskere som vender skuffede hjem fra Norge ofte kører til en af de vestvendte lakseåer for at få afløb for deres fisketrang. Det er i virkeligheden den omvendte verden. Og nej – vel har de sindige jyske åer ikke fosser og stryg, men de har charme og til tider masser af laks. Man kan ovenikøbet være med i lotteriet om en laks så stor, at man skal røve børnenes opsparing eller sælge bilen, for at købe sig til en chance så stor et andet sted i verden. En  stålblank laks på 20 kilo er ikke en fantasi og en tikilosfisk er en drøm, som de ihærdige kan slide sig til. For slide, det skal man. Før det danske laksemirakel skete, og forskerne hjalp den danske stamme af vildlaks tilbage til livet, sagde man, at man skulle slide et par gummistøvler op, før man fik hug af en laks. I dag kan man nøjes med at slide i det. For der er en reel chance for hug. Fluefiskeriet efter laks er elegant og effektivt. I manges øjne den sjoveste måde at fange kongen på. Men nogle bakser stadig for at få det første forjættende hug. Måske kan disse tips spare dig et par gummistøvler.

Forårsfiskeriet

Laks er en underlig fisk. Den kan stå helt ugeneret på sin plads i timevis, ja dagevis, mens den sindigt, som den jyde den er, kigger på alle de sjove agn, lystfiskerne kilder den med. Pludselig går fanden i den, og den hugger på en flue, som på en prik ligner alle de andre, den har set hele dagen. Under forårets fiskeri er der ingen tvivl om, at det er en kæmpe fordel at komme først til en frisk fisk, som er klar på at hugge. Men måske har fiskene været der længe. Hvornår og hvorfor hugger den så alligevel indimellem? Ligesom med andre vandrende fisk gælder det om at få affisket noget vand for at finde den fisk, som af en eller anden grund vågner af sin lur og ser sig sur på det første det bedste, der kommer forbi. De helt friske fisk vandrer fra havet op i åen på lyntid, for i Danmark skal de ikke forcere nogen fosser. Når først fisken er i åen, finder den hurtigt en god plads, den kan stå på i fred og ro. For der er plads nok i foråret. Fiskene er modtagelige for overtagelse, når den netop har vandret og slår sig ned på et nyt revir, eller når den af en eller anden grund overvejer at skifte adresse i åen. Disse fisk er lettere at lure, end dem der har taget bopæl i en god og behagelig strømrende. Sagt på en anden måde skal du ikke spilde for meget tid på pladser, som kun er halvgode standpladser for laks. Se mere på skemaerne for laksepladser HER. I visse åer bevæger laksene sig hurtigt langt op i åløbet, og når premieren skydes i gang, kan de fleste fisk derfor befinde sig et godt stykke oppe i vandløbet. I andre er de mere tøvende overfor det lave vand langt oppe i systemet og holder sig på de nedre stræk. Det afhænger af vandstanden. Hvis vandet er højt på premieren, er de generelt højere oppe end ved lav vandstand, men det afhænger af åen.

Pladser og affiskning

Generelt fiskes der dybt med synkeliner efter forårslaksen. Det giver også god mening, for vandet kan stadig være koldt og fiskenes kroppe og reflekser ligeså. Der er flere måder at få din flue ned til laksen. En hurtigt synkende line kombineret med et kort forfang og en relativt tung flue er et godt udgangspunkt. Fluen skal ikke være så belastet, at man ville kunne fiske den med en spinnestang, men stadig tung nok til at holde sig i strømmen uden at løfte sig under affiskningen. Præcist hvor tung line og flue bør være, afhænger rigtigt meget af vandstanden, og hvor dyb åen er. Det er klogt at fiske med skydehoveder, så du kan prøve dig lidt frem på det stræk, du har udvalgt dig. Hvis du konstant hænger fast i bunden under affiskningen, kan du prøve en lidt lettere line eller forlænge forfanget og sætte en lettere flue på. Det sidste er bedst, hvis du kan, for en lettere flue fisker mere levende og lokkende i vandet. Dette gælder især, når fluen har fisket ind til egen bred. For her er strømmen svag ved normal forårs-vandføring. Du vil gerne have din flue til at bevæge sig lokkende helt herinde, for en fisk kan have fulgt med fluen helt ind. Dette gælder især, hvis du fisker en plads med en strømrende langs egen bred, så skal du være særligt opmærksom ved indtagningen. 

I de første dage efter premieren er man ikke så mobil, at man altid kan fiske, hvor man ønsker det, for der er mange folk ved åen. I sådan en situation er der flere muligheder. Du kan huske ovennævnte snak om, at fisken er der, men af en eller anden grund har holdt skuffen lukket. Du kan altså vælge at tro, at fiskene af en eller anden grund vil tage din flue, selvom du fisker mere eller mindre som alle andre, der har gået ned over pladserne før dig. Det sker hvert eneste år, at en eller anden heldig julegris netop fanger laksen efter at ti andre har fisket over den i vildskab. 

Hvis du ikke har en klippefast tro på, at fisken netop vil hugge din flue ud af de ti andre næsten magen til, kan du naturligvis prøve at lave små variationer. Prøv at fiske pladsen af langsommere, end du tror, de andre gør. Eller prøv at sætte fart på fluen i det øjeblik, du mener, den er ud for snuden af fisken. Giv helt oplagte pladser et tværstrøms kast. Dermed får du lidt mere fart på fluen.

Sommerfiskeriet

Der kommer store friske fisk op under hele foråret og det meste af sommeren. Hen imod juli kommer der også flokke af de såkaldte grilse. De forstyrrer de store og kan sætte gang i en kædereaktion, hvor både nye og gamle fisk er på finnerne. Nu gælder det om at holde sig til. Vandet er blevet varmere og det betyder, at man ikke længere behøver de helt tunge synkeliner. Nogle holder dog fast i dem og fanger fisk, men der er plads til andre metoder også. Åen har ført vinterens skidt med sig og er ofte ret klar. Mange kigger på en jysk å og tænker – klar? Den er da grumset. Men kig igen. Se efter vandplanterne dernede på bunden. Fiskene ser jo også åen fra det modsatte perspektiv – opad og til siderne. Så åen er klarere, end du tror. Det betyder, at princippet om, at fluen skal luske sig ind på fisken uden at den opdager den for tidligt, er ekstra vigtigt. Drop de store, tunge og farverige fluer. Nu er det tid til at prøve nogle mindre snigerfluer. Lettere i vægt og ofte også lettere i udtryk. Fisken kan sagtens se fluen, så man kan man fiske med fluer, som ikke er meget større end en lillefingernegl. Selvom det virker absurd at stå med en lillebitte flue og udfordre en af de største ferskvandsfisk, du kan møde i Danmark, så skal du ikke være bekymret. En solid, men lillebitte krog sidder urokkeligt fast i laksens hårde kæft, når først den har fået fat. Bedre end store kroge, faktisk. Mange fisker med en intermediate-line eller svagtsynkende line om sommeren og skifter kun forfanget. Med forskellige polyleaders kan du afprøve forskellige affiskningsdybder. Enkelte går skridtet fuldt ud og fisker med flydeline og monofilforfang, så man kan se fisken rejse sig til den lille flue. For det gør laksen gerne i det varmere vand om sommeren. Til en vis grænse, for når vandet bliver for varmt for laksen, bliver den presset. Hvis vandet når en temperatur på over 18 grader, er det kritisk for laksen at blive fanget, og derfor stoppes fiskeriet af fiskeforeningerne også, når vandet kommer over 18 grader. Fisken får mælkesyre i musklerne af kampen og kan ikke komme af med det i det varme vand. Når fiskeriet genoptages, fordi temperaturen falder igen, kan der dog være premierestemning ved åen igen, fordi fiskene har fået fred, og nye er kommet op. 

Hvis sommeren er rigtigt dansk og regnen vælter ned, er det tid til at finde forårets liner og fluer frem igen. Men fordi vandet er varmere, kan du nu fiske hurtigere. Giv fisken kort tid til at bestemme sig og hold fast i korken, når det sker, for en sommerlaks i topform kan vise dig baglinen hurtigere, end du kan nå at sige: Danske laks er vidunderligt!

Find dit eget vand

Hen på sæsonen er der laks i næsten hele løbet undtagen gydebækkene. Hvis vandet ikke er alt for lavt, og der kommer nyt med jævne mellemrum, kan du nu tage på opdagelse væk fra de allermest trafikerede stræk. Prøv at fiske tilløbene eller øverst på hovedløbet. Eller alternativt: Fisk på det alleryderste af åen. Ved mange åer er der masser af plads her. Mange steder er sivene ikke engang trådt ned. Det er sandt, at der nok er længere imellem fiskene, men de stiller sig stadig på de samme type pladser. Langt fra parkeringspladsernes sværm af fiskere, har du muligheden for at opdage dine helt egne standpladser. Og uanset hvordan man vender ligningen, er der altid større chance for, at en fisk reagerer første gang en flue kommer ind i dens synsfelt. Langt oppe i systemerne er der ikke brug for den lange tohåndsstang, som ofte er nødvendig længere nede på grund af vinden og vandets størrelse. Her kan du gå med en lettere tohåndsstang eller enhåndsstang, som ofte er mere behagelig og effektiv at bruge heroppe.  

Fluen

Du skal selvfølgelig fiske med en flue, du synes er flot. Det er klart. Hvis du selv kan binde dem, er de bare endnu flottere. Men det er en fejl at tro, at fluen har alt at sige. Helt generelt skal du kigge på vandet og omgivelserne. Fluen skal naturligvis kunne ses i vandet. Så hvis vandet er ultragrumset, kan en smule rødt, gult, grønt eller andre farver være godt. Men laks ser ikke som vi ser. De opfatter deres omgivelser med andre midler. Det handler mere om, at fluen skal snige sig uset ind på fisken. I det øjeblik den kommer ind i laksens zone, skal den straks vimse væk og forhåbentlig udløse et hug. Hvis man kigger på garvede laksefiskeres fluer, får man nogle gange en overraskelse. Det ligner nogle gange noget, de har samlet op i mudderet langs brinken eller strikket af de visne siv i vandkanten. Det er netop princippet: At de skal kunne ses, men samtidig smelte ind i omgivelserne. Når det er sagt, er en lakseflue med rib, rødt hoved, fornemt farvede fjer og bølgende vinge en smuk ting i sig selv, så selvfølgelig skal man prøve den. Og at eksperimentere med størrelser, vægte og bevægelser er i fluefiskeriets DNA. At eksperimentere kan også skærpe dit fokus, og det er nok det vigtigste af alt.

Grejet til fluefiskeri

Langt de fleste fisker med en tohånds fluestang efter laks. Jo bredere åen er, desto længere stang giver mening. Det samme gælder for vægten på fluelinen. Helt op til 35 grams kastevægt kan være fornuftigt på de yderste stræk af åen, hvor en jysk vestenvind får kasketter til at flyve til kattegat. Mange har også et lettere grejsæt, som kan bruges, når vinden er til at arbejde med. Det kan også bruges længere oppe ad åen, hvor der er mere læ fra skov og ådal. At fiske med flue ved en dansk å kan på ingen måder sammenlignes med at fiske i en stenet, norsk elv, og ofte har man trange kår til kastet på grund af vind og ikke mindst siv langs egen bred. Så brug et linesystem, som har en kort lineklump. Det gør, at du kan lave underhåndskast på meget lidt plads, eller hvis der er plads til det: Et godt gammeldags overhåndskast. En fluestang på 12-14 fod kan virke voldsom, når man står med den i butikken, men når du kommer ud til sivkanten langs åen, bliver du glad for den ekstra længde på stangen. Nogle fisker sågar med stænger på 15 fod. Men det er en misforståelse at tro, at en længere stang nødvendigvis er kraftigere. Kig nærmere på hvor mange gram stangen kaster med. Det fortæller meget mere om, hvilke situationer du kan bruge stangen til. En stang som kaster med 25-35 gram og er mellem 12 og 14 fod er super til brede åer, vind og mange siv. En som kaster mellem 20 og 25 gram klarer rigtigt mange situationer. Stænger med kastevægt derunder eller deciderede enhåndsstænger er værktøjer til de smalle, øverste stræk eller til specielle situationer.