Brancheforeningen Dansk Lystfiskeri og Lystfisker Danmark (den nationale strategi for lystfiskeri) har indgået samarbejde om at initiere en kortlægning af lystfiskeriets økonomiske betydning i Danmark.
Brancheforeningen blev stiftet i 2022 og har i dag 60 medlemmer. Dansk Lystfiskeri er en brancheforening for virksomheder med fokus på lystfiskeri
Lystfiskeri dyrkes af flere hundrede tusinde danskere hvert år. Den landsdækkende fritidsinteresse giver grobund for et anseeligt erhverv og bidrager samtidig med en betragtelig afledt økonomi og turisme.
Målet med samarbejdet er, i kraft af økonomiske nøgletal, at få større politisk og samfundsmæssigt fokus på lystfiskeri i Danmark.
Dansk Lystfiskeri og Lystfisker Danmark håber på et bredt samarbejde med relevante ministerier, organisationer, eksperter og forskningsinstitutioner omkring indsamling og validering af de økonomiske data.
Intentionen er at opnå et overblik over lystfiskeriets samlede økonomiske betydning i Danmark anno 2023.
Du kan læse mere om brancheforeningen på https://dansklystfiskeri.dk/hvem_er_vi/