Lystfiskerne foreslår samarbejde om at beskytte stallingen

DSC00691
onsdag den 5. oktober 2022

Det går for langsomt! De fire foreninger i Projekt Stalling, som nu gennem flere år har ydet en særlig indsats for at beskytte stallingen, ønsker mere fart i arbejdet. De prøver på frivillig basis at skræmme flokke af skarv væk fra vandløbene, så de sidste fiskebestande ikke ender som skarvføde. Men det er tidskrævende og svært for foreningerne at organisere en effektiv indsats. Og de ønsker ikke selv at stå med alt arbejdet. Stallingen er en beskyttet fisk, så de nationale myndigheder bør bidrage mere til arbejdet.

Derfor foreslår foreningerne nu et samarbejde mellem Miljøstyrelsen, Naturstyrelsen og lystfiskerforeningerne. Ved fire vandløbssystemer – Vidå, Varde Å, Storåen og Gudenåen - skal man afprøve regler, samarbejde, metoder og måder at gribe arbejdet an på. På den måde kan man hurtigt blive klog på, hvilke metoder som virker og hvordan indsatsen skal organiseres.
 
28Fb97027b55aaa7da42b03b64c74bf2b0f26634
Lystfisker Danmark er faglig sekretær for Projekt Stalling samarbejdet.
 
Læs mere om Projekt Stalling
Se tidligere film om Projekt Stalling herunder