Lystfiskerforeningen af 1886

Sport fishing association

Jyllingeparken 80, 4040 Jyllinge

Lystfiskeriforeningen er Danmarks ældste eksisterende forening for lystfiskere. Det første der findes på skrift om os, er en lille annonce i avisen, Nationaltidende, fra 16. februar 1886. Annoncen havde overskriften ”Lystfiskeri” og var indrykket af en af datidens driftige forretningsmænd i København – Rasmus Ingwersen. Han ville, som han højtideligt skrev, ”starte en forening for et begrænset antal ”herrer”, der virkelig nærer interesse for denne sport”. Det må vi sige lykkedes, og d. 15. april 1886 blev Lystfiskeriforeningen stiftet med 31 medlemmer. Vi voksede langsomt, men sikkert, så vi ved indgangen til det 20. århundrede var 100 medlemmer. I løbet af de næste 100 år voksede vi yderligere, og ved indgangen til det 21. århundrede var vi omkring 600 medlemmer. I dag er vi tæt på at runde 800 medlemmer.