Korsebølle

Revlekysten kendetegner sig ved skiftede vanddybder, hvor revlerne ofte er af sand, der samles mellem de dybere partier. Disse kysttyper kan være spændende at udforske, og især når der er store udsving i tidevand. De dybe partier mellem revlerne kalder vi badekar, og alt efter vandstand vil rovfiskene vandre over revlerne og trække i og langs med badekarret. Om foråret, hvor vandtemperaturen er stigende, vil man kunne opleve et spændende fiskeri efter havørreden mellem disse revler.

Sammen med ålegræsset er blæretang den mest fremtrædende vandplante langs de danske kyster. Denne tang hæfter sig på glatte overflader som sten, grus og andre variationer på bunden. Blæretangen er et godt skjul for fødeemner og fisk. Bundforhold med blæretang er et godt indikator for, at der er fisk i nærheden.

Selvom det kan føles irriterende at vade i og gå på sten langs kysten, så det ofte en god indikator for, at der er optimale bundforhold for havørreden og dens fødeemner. Alt fra rullesten til store granitsten giver skjul for tanglopper, rejer og småfisk. Er der bølger, bliver disse fødeemner nemt hvirvlet op i vandsøjlen. En stenbund kan være god året rundt, men særligt i de kolde måneder med få fødeemner på det dybere vand. Stenbund med god dybde tiltrækker også andre rovfisk som torsk og hornfisk.

Denne vandplante giver et suverænt skjul for de små fødeemner, og samtidig ilter de vandet omkring, hvilket giver gode vilkår for småfisk, rejer og tanglopper. Ålegræsset bliver også brugt som hvilested for havørreden, når den trækker langs kysterne og især i det sene efterår, hvor ørrederne er på vej mod åen.