Søg støtte til projekter, der giver bedre lystfiskeri i Danmark

Mange fiskebestande er pressede. Godt lystfiskeri kommer ikke af sig selv. Der er brug for lystfiskernes engagement omkring vand- og fiskepleje. Lystfisker Danmark udbyder nu 1.275.000 kr. i projektpuljen ’Bedre lystfiskeri i Danmark’. Disse midler skal opmuntre til handlekraft og endnu flere tiltag i lystfiskermiljøet.

 

IMG 4301

 

 

Hvilke typer af projekter?

Der kan søges om tilskud til konkrete indsatser ’ude ved vandet’ som på kort sigt forbedrer lystfiskeriet. Det kan være i form af en ekstra gydebanke, udlægge materialer til aborrens gydning i søen eller at regulere skarv for at beskytte fiskene. 

Det er ligeledes muligt at søge om tilskud til projekter som er mindre konkrete, men hvor det handler om at afklare, hvordan man kan genskabe eller forbedre et lystfiskeri - sådan som pionerer i sin tid gjorde for at få skabt et havørredfiskeri ved Fyn og at få laksen tilbage til de jyske vandløb.

Lystfisker Danmark har i den potentialebaserede plan ’Bedre Lystfisker i Danmark’, januar 2024, beskrevet de hovedområder som vores arbejde skal støtte. Læs planen før du søger

Det betyder, at der kan søges støtte til projekter inden for følgende områder:

  1. Europas bedste kystørredfiskeri med dobbelt så mange ørreder
    • Der kan eksempelvis søges støtte til: Grej og udstyr til vandpleje, habitater og gydebanker i vandløb, smoltrev og tiltag i kystområder, fiskepleje, videndeling om best-practices, reduktion af skarv-prædation, m.v. Om tiltagene gennemføres i ferskvand eller saltvand er ikke afgørende. Vandløbsprojekter, som bidrager til målsætningen, er derfor også relevante.
  2. Ringkøbing, Stadil og Nissum Fjorde, ukendte muligheder for bedre gedde- og aborrefiskeri
    • Der kan eksempelvis søges støtte til: Potentialer og muligheder for at udvikle lystfiskeriet i disse områder, udkast til forvaltningsplan, m.v.
  3. 1000 km vandløb med godt ørred- og stallingfiskeri
    • Der kan eksempelvis søges støtte til: Grej og udstyr til vandpleje, habitater og gydebanker i vandløbene, temadage om best-practices, reduktion af skarvprædation, m.v.
  4. De store søers fiskeri
    • Der kan eksempelvis søges støtte til: Grej og udstyr til vandpleje, fiskeplejeindsatser, habitater og gydebanker i søerne, reduktion af skarvprædation, m.v.
  5. Andre tiltag som giver bedre lystfiskeri i Danmark
    • Der kan endelig søges om støtte til andre tiltag som ligger ud over de nævnte områder. Ved disse projekter er det særligt vigtigt, at det tydeligt fremgår, hvordan projektet vil give bedre lystfiskeri og komme lystfiskere til gavn. Projekterne skal igangsættes i 2024 og skal som udgangspunkt afsluttes inden udgangen af 2025.

Hvem kan søge

Det vigtige er ikke, hvem der søger, men hvad der søges om. Alle, der virker inden for dansk lystfiskeri, kan således søge. Det anses for positivt, hvis projektet indeholder et frivilligt engagement. Se tildelingskriterier nedenfor.

Hvor store beløb kan der søges om?

Vi forventer at modtage ansøgninger typisk i en størrelse af 15.000-100.000 kr. per ansøgning.

Støttebeløbet kan dække de samlede omkostninger eller udgøre en del af det samlede budget for projektet.

Kræves der medfinansiering?

Medfinansiering er ikke en forudsætning for at modtage støtte. Det tæller dog positivt, såfremt der indgår medfinansiering.

Tildelingskriterier

Ansøgningerne vurderes i henhold til tre kriterier og for hver af disse kriterier scores projektansøgningerne fra 1-5. En projektansøgning kan således opnå op til 15 point.

 

 

1

I ringe grad

2

I begrænset grad

3

I nogen grad

4

I høj grad

5

I meget høj grad

Til hvilken grad er projektet relevant i forhold til de fem områder, sådan som de er beskrevet i planen ’Bedre lystfiskeri i Danmark?

 

 

 

 

 

Til hvilken grad er projektet robust med tydelig dokumentation af projektets formål, aktiviteter og udbytte? Indgår der medfinansiering?

 

 

 

 

 

Til hvilken grad udføres projektet af foreninger og frivillige eller på anden måde gennemføres i et samarbejde med foreninger og frivillige?

 

 

 

 

 

 

Ansøgningsfrist

Forslag til projekter skal indsendes til Lystfisker Danmark v. projektchef Arne Kvist Rønnest, akvir@assens.dk senest den 30. juni 2024

Tilsagn om støtte eller afslag forventes at blive givet i august. Afslag vil ikke blive begrundet.

Spørgsmål og sparring

Ønsker du at modtage sparring på din projektide eller har du spørgsmål, så kan de rettes til projektchef Arne Kvist Rønnest på telefon 29 61 96 16, akvir@assens.dk.

Brug ansøgningsskema

Du skal søge ved at udfylde dette ansøgningsskema